Det bli'r ikke bedre - eller?
an excerpt

Derefter begyndte den faglige del af festen. Hun mærkede at hun var ved at falde i søvn flere gang, mens hun tog noter. Heldigvis rettede underviseren en forespørgsel til hende med navns nævnelse, det hjalp lidt med sådan et ”skud adrenalin” og hun holdt sig vågen, indtil der var mulighed for at komme lidt ud og gå i spisepausen. Hun skyndte sig over i Herlev Bymidte-centret. Det viste sig, at de fleste butikker i centret var ved at lukke ned – sært, allerede ved 18.30 tiden – men Føtex var åben – og ville også holde åben søndag. Hun bestemte sig derfor at gå ind i Føtex og se, om der skulle være et eller andet spiseligt. Uhadada der var ved at blive pyntet op og stillet frem med julevarer af forskellig art. Hun fandt også en række varer under varemærket ”princip” og købte en spændende plade chokolade i 70% mørk chokolade med fyld af champagne og hyldeblomstsaft, som hun ville tage med til aftenen.
Aftensmaden blev en bakke økologiske æbler og en pakke med økologiske riskiks med mørk chokolade. Der ville selvfølgelig også blive noget til de efterfølgende dage.

Ved udgangskassen så hun noget spændende: Et kalenderlys i form af en lys-formet olielampe.
Datoen blev så valgt ved at føre en ring der var spændt rundt om glasrøret hen over den aktuelle dato. Godt nok kostede ”must have” herligheden 150 kr. – men den kunne jo bruges mange år fremover. Der skulle blot hældes lampeolie på – og på et tidspunkt købes en ny væge. Ydermere kunne lyset bruges - også når det ikke var december.

Kurset afsluttedes med 1½ times praktik og fløj af sted. Tiden blev også overskredet med næsten 10 min. Men inden for kort tid kom bussen, og hun skiftede ved Nørrebro station til linie 4 A. Selv om klokken var næsten 22.00 var der godt med folk på gaden - men, det var jo også J-dag. Dvs. den dag hvor Tuborgs julebryg med fuld julemusik og sang blev kørt ud på restaurationerne. Det var sandelig noget man gik op til. Faktisk havde hun dagen før set en reklame i form af en ladvogn, der kørte med en stor plade på. Fra højttalerne lød glad ”Jingle bells” og på et display viste store tal, hvordan der blev talt ned til den efterfølgende dag kl. 21.59 sekund for sekund.

Da hun kom hjem, hang der på opslagstavlen nede i opgangen et brev til hende fra en af hendes gamle kolleger.